Infrarød Sauna

Saunakabine med infrarød varme

Klippekort til saunaen kan købes i Solcentret, der er mulighed for at booke enten 20 min eller 50 min i Online bookning

I en infrarød kabine…
kommer varmen ikke fra et centralt sted som i en sauna. Varmen er indirekte og naturlig, ikke tør som i en sauna. Varmen kan sammenlignes med sædevarmen i en bil på en kold vinterdag. De infrarøde varmekilder varmer i dybden, helt ind i knoglerne. Muskler, led og sener bliver varmet igennem på en blid og behagelig måde, og huden lider ikke overlast.

Infrarød er den elektromagnetiske stråling, som vi i dagligdagen oftest kender som varme fra solen.
Det er en del af den elektromagnetiske stråling, vi normalt opfatter som lys, selv om vi mennesker ikke kan se de infrarøde stråler.

Hvad gør infrarød stråling egentlig?

Mennesket består af ca. 70 % vand. Vandmolekyler vibrerer internt med en frekvens på omkring 31,89 THz svarende til en bølgelængde på 9,4 micron eller µmeter. Vandmolekylet udstråler derfor infrarøde bølger i netop denne frekvens. Det er den udstråling, der giver os vores kropstemperatur på 37°C.

Den infrarøde stråling fra FIR kilder, der ligger omkring denne frekvens, styrker den naturlige bevægelse i cellerne forårsaget af vand- og andre molekyler. Dermed fungerer cellen mere optimalt.

Dybtgående virkning

Mennesket absorberer op til 93% af den infrarøde stråling, som det bliver udsat for og strålingen fra de infrarøde elementer trænger op til 4 cm ind i kroppen.

Den infrarøde stråling fra FIR-kilder varmer ikke luften så meget op, som det for eksempel er tilfældet ved en traditionel sauna. Derved undgås overbelastning af huden og kroppen i det hele taget. Dette sammenholdt med den dybt indtrængende virkning  gør den infrarøde kabine til en anderledes og helsebringende oplevelse.

Udskillelse af affaldsstoffer

Ved en indstilling på 35°C vil kabinens elementer afgive mest stråling i 9,4 micron bølgelængde, og strålingen vil være i bedre resonans med kroppens egen udstråling.
Forskning har vist, at der sker en kraftig udskillelse af giftstoffer fra kroppen, netop når man udsættes for infrarød stråling i den bølgelængde.

Behandling af muskel- og ledsmerter og andre behandlinger

  • Lindring af muskelsmerter
  • Lindring af stivhed i led
  • Lindring af muskelkrampe
  • Positiv effekt på leddegigt
  • Smertebehandling
  • Forbedringer af blodkredsløbet
  • Hjælper med helbredelse af inflammatoriske infiltrationer, ødemer og ekssudater
  • Gavnlig effekt ved sårheling

Infrarød varmebehandling øger blodcirkulationen og dermed iltforsyningen til beskadiget væv. Dette har indvirkning på for eksempel kroniske ledsmerter, muskelsmerter og sportsskader. Infrarød varmebehandling fremmer afslapning og komfort og har sund indflydelse på søvnkvalitet og stress.

Vægttab og slankende virkning


Den behagelige, dybdegående virkning af infrarød varmebehandling får mennesker til at svede meget ved relativt lave temperaturer.  Da det kræver energi at svede, kan man forbrænde op til 800 kalorier under en halv times behandling i den infrarøde kabine, uden at man udsætter kroppen for den belastning en løbetur på 10-15 km giver.  Visse forskere taler om, at infrarød varmebehandling øger stofskiftet, en effekt, som holder sig i lang tid efter behandlingen.  En temperatur på 42ºC  siges at være bedst, når målet er at tabe sig.